Sjov for alle
Familieguiden
Bliv inspireret til en hyggelig dag med familien.
Til de mindste
Københavns hemmelige legeplads
Monstrum har specialiseret sig i at designe tematiske legepladser. De har blandt andet stået bag Tårnlegepladsen i Fælledparken, og nu har de også skabt en fantastisk, sjov og lærerig legeplads i Postbyen, der kan gøre selv Postmand Per misundelig. Her opfordrer vi til, at man lader mobilen blive i lommen og nyder nærværet med børnene fuldt ud.

Vi elsker tog
Danmarks travleste station
Hovedbanegården håndterer op mod 40 tog i timen, og fra Postbyen har du en af byens bedste udsigter til banelegemets 13 perronspor, hvor der er livlig togtrafik dagen igennem. Tæl S-tog, se nattoget til Basel, eller spot Kystbanens dobbeltdækkervogne.

Frokost
potzilla
Hot pot er blevet populært blandt både børn, unge og voksne, som har taget den asiatiske madkultur til sig. Hos Potzilla får I en social og interaktiv madoplevelse, hvor alle kan sammensætte deres eget måltid præcis, som de vil have det.
Åbner snart!

Husk skiftetøj
vand er altid sjovt
Den verdenskendte kunstner Jeppe Hein har skabt en fantastisk vandskulptur til Postbyen. Værket “Something Between Us” inviterer til leg og her må man gerne løbe rundt mellem vandstrålerne.

Kaffe skal der til
Coffee to-go
Mens børnene er optaget af legepladsen og vandskulpturen, kan du tage en tiltrængt pause med en god kop kaffe. Postbyen har to Original Coffee og Café Luqa, så der er masser af bønnekyndige hænder i området.



