Om Postbyen

Et levende Bykvarter

Postbyen er udviklet med fokus på at skabe gode rammer for et mere bæredygtigt, sundt og mangfoldigt byliv. En helt ny bydel centreret omkring en rekreativ bypark, hvor tusindvis af mennesker vil have deres daglige gang. Et attraktivt område, hvor mennesker trives i et bilfrit miljø med 1.000 parkeringspladser under terræn. En blandet bydel, der favner mangfoldighed og diversitet med hoteller, arbejdspladser, lejeboliger og på sigt almene boliger og ungdomsboliger.
Postbyen lægger grund til Danske Banks nye hovedsæde, hvor 4.500 medarbejdere har deres daglige gang og fra 2027 flytter LEGO ind i bygningen The Stamp med 1.500 kreative hjerner. Postbyen lever allerede – og vil med et attraktivt udbud af restauranter, butikker og hoteller i de kommende år blive en magnet for turister og københavnere.
Postbyen er tæt på Tivoli. Tæt på Hovedbanegården. Tæt på hotellerne. Tæt på store arbejdspladser. Tæt på massevis af boliger. Tæt på det hele.

Gå på opdagelse i bydelen

Oversigt over Postbyen

Postbyen bliver et levende og sammensat mekka med uanede muligheder. Hele området er skabt ud fra en ambition om at skabe en levende fortælling med et aktivt og varieret udbud.

Historiens Vingesus

100 år med breve og frimærker
Centralpostbygningen er tegnet af DSB-arkitekten Heinrich Wench og bygget for det danske Post- og Telegrafvæsen i årene 1909-1912. Op gennem århundredet blev der opført flere bygninger på Postgrunden og den seneste, Postsorteringsterminalen, blev færdigbygget i 1979. Hele området fungerede som hovedkvarter for det danske postvæsen helt indtil 2015. Herefter blev alle postfunktioner flyttet ud og Postbyen blev solgt til Danica Ejendomme. Centralpostbygningen blev i den sammenhæng omdannet til designhotellet Villa Copenhagen.

I 2018 var planen for området klar. Nedrivningen begyndte og opførelsen af det nye Postbyen blev skudt i gang. Første fase, Danske Banks nye hovedkvarter, stod færdigt i 2023. Den nuværende fase inkluderer bl.a. Edyn Hotel, sundhedshus, beboelsestårnene med 160 lejeboliger og kontorhuset The Stamp, som er klar til LEGOs indflytning i 2027. Sidste etape, der indeholder to kontorhuse, almene boliger og ungdomsboliger, igangsættes efter færdiggørelsen af etape 2.

Det gode liv i centrum

Postbyen er et sted for mennesker. Derfor er livskvaliteten lige så centralt et element som beliggenheden er det.
I vores nye bydel i hjertet af København fokuserer vi på det gode liv. Et aktivt liv for både hjerte og hjerne. Postbyen dedikerer områder hvor ambitionen er et inkluderende fællesskab, hvor vi har det godt – både fysisk og psykisk. Derfor sammensætter vi tilbuddene indenfor restauranter, cafeer, butikker og andre faciliteter med netop det gode liv for øje.

Tilmeld nyhedsbrev