Arkitektur

Postbyens arkitektoniske ambition tager udgangspunkt i en inkluderende filosofi, der sætter mennesket først. Omdannelsen og nyfortolkningen af det tidligere lukkede område midt i København transformeres til et åbent og attraktivt bykvarter af international standard, som både danske og udenlandske virksomheder, beboere, københavnere og turister vil efterstræbe som både destination og lokation. Ikke blot på grund af den centrale placering, men også fordi Postbyen som bykvarter er nøje planlagt med et centralt fokus på trivsel og kvalitet.

Et nyt pejlemærke
Postbyens karakteristiske runde tårne bliver et nyt pejlemærke i den københavnske silhuet. De store glasfacader i smukke profiler skaber ikke blot lys i de indvendige kvadratmeter, men spejler døgnets rytme og årstidernes skiften som et konstant foranderligt urbant lærred.

Postbyen åbner i etaper, og sidste etape igangsættes umiddelbart efter afslutningen af etape 2.

Vores intention har været at skabe et bykvarter, der rækker frem i tiden med en københavnsk fortolkning af det moderne bolig- og kontorbyggeri. Vi bygger en bydel til fællesskaberne, pauserne og det aktive liv og lader adfærdsmæssige menneskelige behov have en essentiel plads. Postbyens livscyklus tager ansvar med en arkitektur og et materialevalg, der er langtidsholdbart og samfundsintegreret.

Byparken skaber mødesteder
Med en bypark som områdets omdrejningspunkt er der fra projektets start indtænkt grønne oaser i det bilfri miljø. De mange store træer, der er plantet, er med til at give Postbyen en markant rolle som en rekreativ bydel, hvor folk mødes under trækronerne. Uanset om du arbejder, bor eller færdes i Postbyen, giver naturens tilstedeværelse en balance og ro hele året rundt.

En bydel med åbne arme
Det har været et afgørende fokus fra allerførste streg, at den omkringliggende by skulle inddrages i Postbyen, og omvendt. Fra et isoleret område med bomme og høje mure er Postbyen nu præcis det modsatte – en åben og fuldt ud integreret ny bydel midt i Københavns summende nerve, hvor overgangen mellem det nye og gamle sker som en naturlig forlængelse.