100 år gammel kloak er skiftet ud
En 100 år gammel hovedkloak til spildevand fra Vesterbro og Frederiksberg, har ligget på tværs af byggeområdet. For at få plads til de kommende bygninger, måtte den gamle kloak fjernes og en helt ny etableres.
Første del af dette arbejde bestod i at etablere en ekstra spunsvæg langs Carsten Niebuhrs Gade for at etablere et ’spor’ til den nye hovedkloak. Herefter har en kran sænket store betonkloakrør ned, som skal ligge under terræn i kanten af byggeområdet. Hvert rør er 2 meter i diameter. Der kan løbe ca. 5.000 liter vand gennem kloakken i sekundet. Den nye kloak er nu sat i drift, og byggeriet kan dermed fortsætte på området.
Tilføjet d.